Herman Bang Suiten
Mange af vores gæsters favoritværelse. Og med rette: Stor dobbeltseng, skrivebord med Bestlite lampe, udgang til terrasse med udsigt til Frederikshavn kirke, radio, fladskærms TV og et badeværelse med badekar “ indsvøbt “ i travertin fliser. Fritstående vask og bruseniche. Dette værelser har charme og byder på hygge og afslapning.
Brude Suiten
Her er der skruet op for romantikken. Værelset byder velkommen med en draperet himmelseng midt i værelset, lysekrone over sengen, view til byens gågade, fladskærms tv og god plads. Romantikken følger med ind i badeværelset: her er fritstående badekar på løvefødder og eget TV, fritstående smuk engelsk håndvask og guldspejl, bruseniche og anden romantisk udsmykning. Et helt unik værelse til dig og den du holder af.
Hjørne Suiten
Hjørnesuiten er vores eftertragtede juniorsuite med skøn beliggenhed. Beliggende på 3. sal med egen lille terrasse som har udsigt over byens gågade, tage og tårne. Værelset har en gammel charmerende synlig bjælkekonstruktion, fladskærms TV og sofa. Badeværelset har fritstående badekar med eget lille tv, bruseniche og er et dejligt rum hvis du er på wellness ophold. Et meget romantisk og hyggeligt rum. Her kan der bo op til 3 personer.
Familie Suiten med terrasse
Vores familie junior suite med terrasse er i værelset opdelt med en soveafdeling og en opholdsafdeling. Fra værelset er der udgang til stor terrasse med udemøbler og en skøn udsigt over byens tage med udsigt til kirkens tårn. Her kan der bo op til 6 personer.